Om Kong Svends Vænge


 
Kong Svends Vænge er ejet af Constantia Ejendom A/S, et privatejet dansk aktieselskab.
 
Kong Svends Vænge blev af kommunalbestyrelsen i Ledøje-Smørum Kommune udstykket og solgt til opførelse af lejeboliger i 2003. På det tidspunkt var der i kommunen meget få lejeboliger og det var et tilbagevendende problem, både når unge skulle flytte hjemmefra og ved skilsmisser, hvor alle parter af familien gerne ville forblive i området. Der var stort set kun store dyre ejerboliger i kommunen.
 
Kong Svends Vænge blev til, som et projekt i samarbejde mellem Ledøje-Smørum Kommune og Constantia Ejendom A/S. Constantia Ejendom A/S erhvervede grunden efter en tilbudsrunde. Udseende af ejendommen, lejlighedernes størrelser, antallet af lejligheder og værelser mv. blev faslagt i dialog med kommunen og på grundlag af lokalplanen.
 
Det første spadestik blev taget i december 2003 og de første lejere flyttede ind i oktober 2004. De sidste lejligheder var klar til indflytning i maj 2005.
 
Constantia Ejendom A/S har som formål, at leje lejligheder ud på et markeds- og forretningsmæssigt grundlag og med et ønske om, dels at bygge på et gensidigt respektfuldt forhold mellem lejere og udlejere, dels at udvikle og bevare en bebyggelse, hvor der er rart at være for beboer - voksen såvel som børn.
 
 
Hilsner
 
Bente S. Kronborg
Civilingeniør
Constantia Ejendom A/S