Hundehold

Hundehold

Kong Svends Vænge ligger et fantastisk sted, med naturen lige udenfor døren. I disse dejlige rammer byder vi gerne velopdragne, venlige og omgængelige hunde og deres ejere velkommen.

For at bevare disse gode rammer for alle, også for de børn og voksne, der ikke er trygge ved hunde, er det vigtigt, at hundeejere altid udviser en ansvarlig opførsel, så andre aldrig kompromitteres på deres sikkerhed og tryghed, dvs.:​

  • ​at hunden altid er i snor, på ejendommens grund, når den er udenfor det lejede område (lejligheden og evt. haven)
  • at man sørger for, at hunden ikke kommer tæt på andre, med mindre de selv tydeligt inviterer dertil
  • ​at hunden ikke går på uanmeldt visit

Når hunde og hundeejere færdes på de omkringliggende grønne områder, så vil vi gerne opfordre hundeejere til, at kalde deres hund til sig og give den snor på, når andre nærmer sig.​​

​Hundeejere skal ligeledes sørge for, at hunden ikke er til gene for andre, ved

  • ​at man altid samler hundens efterladenskaber op i en pose og lægger posen i en skraldespand
  • at man sørger for at hunden ikke står og gør vedvarende og/eller unødvendigt

Med disse adfærdsregler i tankerne mener vi, at nogle gode rammer er skabt for små og store, uanset om de går på 2 eller 4 ben.